Saksild kirkens indre og inventar

Saksild kirke blev renoveret senest i 1981. her fandt man rester af kalkmalerier og indskrifter. De fleste blev dækket til igen, da de ikke blev vurderet til at være bevaringsværdige. Et indvielseskors blev rekonstrueret.

Også dekorationen omkring et tilmuret romansk vindue blev genmalet - den består af to kalkmalede konturstreger med et zig-zag bånd i mellem. Dekorationen er middelalderlig, men ikke romansk -det er det tætteste, man kommer en tidsbestemmelse.
Koret i Saksild kirke åbner sig ud mod skibet med en bred korbue. Korbuen har fået sin nuværende bredde omkring 1500 samtidig med, at skibet blev forlænget, da man ønskede et mere åbent kirkerum i overenssstemmelse med det gotiske ideal. 

Saksild Kirke Døbefont

Døbefonten er af rødlig granit, den er 83 cm høj og 65 cm i tværmål og er i nyromansk stil. Øverst er der indhugget en bort, og på selve døbefonten står årstallet 188 med relieftal samt initialerne IHS. Døbefonten erstattede antagelig en træfont, der var erhvervet i 1830. Det formodes, at den oprindelige romanske stenfont i 1862 var blevet ”bortført” af en tidligere præst (antagelig Henrik Georg Bruun præst 1858-1884) og placeret i haven på Rathlousdal, eftersom kirkeejeren havde ønsket at få de sat op i sin have.

Et dåbsfad i messing bærer ligesom døbefonten årstallet 1888 og initialerne IHS. En dåbskande i messing blev i 1947 skænket kirken af gårdejer Niels Øvlisen, Saksild.
 

Prædikestol

Prædikestolen er fra renæssancen, omkring år 1600 og udført i eg. Den består af fire fag med slanke portaler med bueslag og pilastre. Oprindelig har stolen formodentlig stået umalet, men at den i forbindelse med køb af lydhimlen omkring 1635 blev den stafferet, så stol og himmel matchede hinanden. Omkring 1854 blev stolen dekoreret med evangelistmalerier i alle storfelterne. Over storfelterne er en frise med latinske bibelcitater, ligesom der under felterne er indsat indskrifter. Under prædikestolens hjørner ses store englehoveder med gulbrunt hår og vinger i sølv, guld, rødt og hvidt, medens prædikestolens farver i øvrigt er domineret af gyldent, grønt, rødt og brunt.
 

Alterbord

Alterbordet er sammensat af flere panelstykker i fyr, forsiden er stadig den oprindelige. Alterbordet fremstår primært i stærke gule, røde og grønne farver, og især lægger man mærke til de gule fyldningsbunde med røde gyldenstykkemønstre, der er malet i fri hånd. De tre store arkadefelter i front har hvert sit bueslag, der støttes af riflede pilastre, og er dekoreret med små hvirvelrosetter. Over storfelterne er der tre smalfelter med listedannede rhomber.

På panelstykket mod syd er der fra et tidligere alterklæde overført et sølvvåbenskjold med Dannebrogsordenens kæde samt initialerne C F og H R for Christian Frederik von Holstein Rathlou. Bordpanelet er istandsat over flere gange bl.a. i 1908 og 1981. 

Altertavle

Altertavlen i eg er et smukt udsmykket snitværk i bruskbarok fra omkring 1660, udført af Østjyllands dengang førende billedskærer, Peder Jensen, Kolding, der også har skåret altertavlen i Odder Sognekirke. Altertavlens midterparti sammenfatter lidelseshistorien, medens de to figurer Moses og Johannes viser menigheden vejen for kristenlivet i traditionel luthersk forstand.
Altertavlens dominerende farver er rødbrunt, gråt, grønt og guld.
Et krucifiks på kirkens sydvæg med en kristusfigur på ca. 68 cm og udført i egetræ stammer fra samme periode og fra samme værksted. 
 

Epitafiemaleri

Maleriet på skibets nordvæg er udført af en ukendt maler. På maleriet ser man præstefamilien (Casper Berentsøn Suur, dennes hustru Anna Olufsdatter, der døde i 1688 samt to døtre og en søn). Familien står under et Kristuskors med foldede hænder. Alle er klædt i sort, Casper Berentsøn Suur bærer på maleriet sin præstekjole, og i forgrunden ses en lille død dreng klædt i hvidt. Den døde dreng holder i sin ene hånd et kranie og i den anden en palmegren. Det døde barn kan være et symbol på døden, men det kan også være, at familien netop har mistet en søn.

Lysekrone

Lysekronen over kirkens døbefont, stammer fra 1500-tallet. Den er ca. 30. cm høj og fremstillet af messing. Den er ophængt i tre stænger leddelt af gyldne kugler. Topfiguren er en lille landsbyknægt, der står med et spyd i den ene hånd og den anden plantet i siden.

Bogstol 

Bogstol skænket kirken i 1724 af degnen Ole Jenssøn. Bogstolen er 140 cm høj og udført i egetræ. Den står på en svungen trefod og er dekorativt udskåret med hjerteformede gennembrydninger. To monterede lysestager er fra en senere periode. Bogstolen bærer inskriptionen: ”1724 hafver Olle Jenssøn Degn bekostet Denne Bogstoel og gifven den til Saxild Kierke/ mig og mine Efter Komere til nijtte, naar vi den hehøfve”.

Kirkeskib

Kirkeskibet er en orlogsfregat med kanonporte, svævende engle, gyldne ornamenter og en søofficer med sabel som galionsfigur, hænger smukt i kirkens skib. Inskriptionen fortæller, at skibet er skænket kirken i 1783 af kroholder Albert Christian Hiort fra Norsminde, der iflg. legenden blev reddet i land ved Norsminde efter et forlis. Albert Christian Hiort stammede oprindeligt fra Als – i Aalborg Amt, og arkivet er interesseret i enhver oplysning, der kan hjælpe med at kortlægge hans historie.

Pengeblok

Pengeblok fra omkring 1818 blev brugt til indsamling af ”tavlepengene”, dvs. bidrag som menigheden lagde på en tavle til hjælp til sognets fattige. Pengeblokken benyttes stadig i kirken, og de indsamlede bidrag går til hjælpearbejde rundt i verden.
Salmenummertavlerne stammer fra 1933 og er udført i eg af Peter Bang Termansen. Tallene er af messing. 

Orgel

Kirkens orgel er tegnet af arkitekt Ebbe Marxen og bygget hos Frobenius Orgelbyggeri i 1981. Orglet har 10 stemmer, 2 manualer og pedal. Det gamle orgel, der var bygget i 1898 på Frederik Nielsens orgelbyggeri i Aarhus, og skænket til kirken af gårdejer Otte Mortensen, blev foræret til Bågø Kirke.
 
Saksild og Nølev sogne | Saksild Kirke, Dyngbyvej 5, 8300 Odder - Danmark